Hvor finder jeg finansiering som iværksætter?

7450_udsnit_2Hvad er et iværksætter lån

I Danmark var der et stort ønske om, at flere havde mod på at starte selvstændig virksomhed og på den måde skaffe deres egen arbejdsplads. Man håbede selvfølgelig også, at disse små nystartede virksomheder på et tidspunkt ville få behov for medarbejdere og dermed skaffe flere arbejdspladser.

Der var rigtig mange der gerne ville starte egen virksomhed, men for mange af dem blev det aldrig til mere end et ønske, fordi kapitalen manglede. Derfor blev der indført en ny låntype, et iværksætter lån, med en statsgaranti på 75%. Her fik de nye iværksættere mulighed for at få et lån fra 75.000 kr og op til højst 500.000 kr. Efter at dette iværksætter lån trådte i kraft, er der kommet rigtig mange nye virksomheder i Danmark.

Hvordan får man et iværksætter lån

Der er selvfølgelig visse grundregler man skal opfylde for at få et iværksætter lån. Man skal ikke regne med at man bare kan få lov til at låne en vis sum penge, og så starte op og håbe på at det går. Det er ikke nok at have en ide, det skal være en god ide og den skal være gennemarbejdet.

For at få den helt rigtige start og være klædt på til et møde i banken, kontakter du dit lokale væksthus, som findes rund omkring i hele landet. Sammen med en rådgiver, udarbejdes en handlingsplan og et budget som du skal bruge i banken. En handlingsplan indeholder f.eks. konkurrence på markedet, er der behov for flere af den type virksomheder, kan varerne afsættes, hvor og til hvem, hvordan virksomheden skal markedsføres, indkøbspris af varelager, salgspris, omkostninger til eventuel leje af lokaler, inventar m.m., og der skulle jo også gerne være et overskud så man kan få løn og penge til udvidelse af virksomheden.

Et budget indeholder indtægter og udgifter for din virksomhed. Her kan nævnes varekøb, leje af lokaler, lys, vand, varme, markedsføring, varesalg, løn og hvad der eller er relevant for din virksomhed.

Få Iværksætter lån i banken

Når man har udarbejdet en seriøs handlingsplan, er næste punkt at man kontakter sin bank og får aftalt et møde med en bankrådgiver om et iværksætter lån , visse banker tilbyder ikke iværksætter lån men kan henvise til en bank der gør. Til mødet skal du fortælle om din ide og hvilke planer du har ud fra din handlingsplan og budget – hvis du ikke har lavet en handlingsplan eller budget, vil rådgiveren vejlede dig til hvordan det skal gøres.

Hvis banken synes om din ide, og økonomien i virksomheden ser fin ud, vil de højst sandsynligt yde dig et iværksætterlån. Du vil derefter få flere kontaktpersoner i banken, der kan hjælpe dig med opstart at virksomheden, skatter- og momsregler, afskrivninger m.m.

Nu er du godt på vej til at bliver selvstændig, husk blot på at selvstændige ikke kun har en arbejdsuge på 37 timer men nærmere 70 timer, da man er ene om at klare alt arbejdet. Når du på et senere tidspunkt mangle lidt finansiering for at din virksomhed kan udvide, er der mulighed for at søge om vækstlån.Læs mere om iværksætter lån på ivaerksaetteren.dk.

Iværksætter lån

Skrevet d. Af adminTDI kategorien Forbrugslån